Købsbetingelser

Købsbetingelser 

Råt&Godt ApS - webshop.raatoggodt.dk  

Generelle oplysninger 

Virksomhedsnavn: Råt&Godt ApS 

Adresse: Hjulmagervej 58, 9000 Aalborg 

CVR-nr.: 42504262 

Kontakt: vaerksted@raatoggodt.dk | +45 7777 0606 

Webshop: webshop.raatoggodt.dk  

Åbningstider: 

  • Mandag-torsdag: 8-16 
  • Fredag: 8-15 
  • 1. lørdag hver måned: 10:00-15:00 

      Derudover holder vi løbende arrangementer, som annonceres på vores sociale medier. 

      Produkter, varetyper og kvalitet 

      Råt&Godts produkter er i høj grad produceret af genbrugs-, overskuds- og 2. sorteringsmaterialer. Produkterne produceres med respekt for materialernes historie, hvilket kan ses i deres udtryk. Der vil derfor ikke være to produkter, som er helt ens. 

      Overskuds-, genbrugs- og 2. sorteringsmaterialer kan indeholde visuelle afvigelser, knaster, farvevariationer, harpiksudtræk, patina, brugsspor eller andre naturlige variationer. Køber accepterer ved køb, at sådanne materialer og produkter ikke nødvendigvis opfylder samme visuelle kvalitetsstandard som 1. sortering eller fabriksnye varer. Dette begrænser ikke kundens lovbestemte rettigheder, hvis varen har en mangel efter købelovens regler. 

      På webshoppen kan varer være markeret som: 

      • Lagervare: Varen er på lager hos Råt&Godt. Betalingen hæves først, når varen afsendes eller er klar til afhentning. 
      • Bestillingsvare: Varen lagerføres ikke fast hos Råt&Godt, men bestilles hjem hos leverandør specifikt til kundens ordre. Betalingen hæves, når vi behandler ordren og bestiller varen hjem. 
      • Produceres til ordre / specialproduceret vare: Varen produceres, sammensættes eller tilpasses på Råt&Godts værksted efter kundens ordre. Betalingen hæves, når vi behandler ordren og igangsætter produktionen. 
      • Standplads: Betaling trækkes ved booking, da købet vedrører reservation af en tidsbestemt plads til et konkret arrangement. 

            Betaling 

            • På vores webshop accepterer vi følgende betalingsmidler: Visa, MasterCard, Maestro, MobilePay, Apple Pay og Google Pay. 
            • Alle priser på webshoppen er inkl. moms, medmindre andet fremgår. 
            • Ved køb af lagervarer hæves betalingen først, når varen afsendes eller er klar til afhentning. 
            • Ved køb af bestillingsvarer hæves betalingen, når vi behandler ordren og bestiller eller reserverer varen hos vores leverandør. Dette skyldes, at varen indkøbes specifikt til kundens ordre. 
            • Ved køb af varer, der produceres til ordre, specialproduceres eller tilpasses efter kundens ønsker, hæves betalingen, når vi behandler ordren og igangsætter produktionen. 
            • Hvis en ordre indeholder både lagervarer og bestillingsvarer/varer, der produceres til ordre, kan betalingen blive hævet ved ordrebehandling for den del af ordren, der bestilles hjem eller sættes i produktion specifikt til kunden. 
            • Råt&Godt ApS benytter en sikker betalingsserver, der krypterer alle oplysninger med SSL-protokol. Det betyder, at betalingsdata behandles sikkert og ikke kan læses af udefrakommende. 
            • I vores showroom og materialebank på Hjulmagervej 58, 9000 Aalborg, kan du betale med bankoverførsel, MobilePay og kontantbetaling. 
            • Offentlige og private virksomheder kan betale med EAN-nr. efter aftale. 
            • Ved kredithandel forbliver varerne Råt&Godts ejendom, indtil fuld betaling har fundet sted. 
            • Betaling for standplads trækkes ved booking, da købet vedrører reservation af en tidsbestemt plads til et konkret arrangement. 

                                Levering og afhentning 

                                • Leveringsmetode vælges i indkøbskurven på webshop.raatoggodt.dk.  
                                • Muligheder kan omfatte levering med TAMU, GLS, DAO, PostNord, DSV og Danske Fragtmænd samt selvafhentning på Hjulmagervej 58, 9000 Aalborg. 
                                • Fragtpriser gælder pr. leverance; besparelser kan opnås ved samtidig levering. 
                                • Varer leveres som udgangspunkt til kantstenen. 
                                • Lagervarer leveres som udgangspunkt inden for 14 dage, medmindre andet fremgår af produktsiden eller ordrebekræftelsen. 
                                • Bestillingsvarer og varer, der produceres til ordre, har længere leveringstid. Mange af vores varer produceres på bestilling med en standardproduktionstid på 6-8 uger. Den konkrete forventede leveringstid fremgår så vidt muligt af produktsiden eller ordrebekræftelsen. 
                                • Hvis der opstår væsentlige eller forlængede leveringstider, kontakter vi kunden hurtigst muligt med en opdateret tidsramme. 
                                • Det er kundens eget ansvar at undersøge og betale for eventuel told, moms eller afgifter ved levering uden for EU. 
                                • Specificer gerne leveringssted i kommentarfeltet ved bestilling. 
                                • Til ikke-brofaste øer (undtagen Bornholm) leveres til færgelejet, medmindre andet aftales. 

                                                  Forbehold ved levering 

                                                  Råt&Godt ApS forbeholder sig retten til at sikre, at de fysiske forhold ved leveringsstedet muliggør levering som planlagt. Chaufføren vurderer, om underlaget er tilstrækkeligt stabilt og egnet til afsætning. For eksempel ved levering til kolonihaver og sommerhusområder skal en stor lastbil ofte kunne få adgang og afsætte ordren forsvarligt. 

                                                  Det er kundens ansvar at være på adressen ved levering eller at informere om, hvor ordren kan stilles, hvis ingen er på adressen. Eventuelle omkostninger til ekstra udbringning påhviler kunden. 

                                                  Priser, fragt og forbehold 

                                                  • Leveringsprisen udregnes ved checkout. 
                                                  • Råt&Godt ApS tager forbehold for åbenlyse fejl på hjemmesiden, herunder forkerte priser, forkerte rabatter, tastefejl eller udsolgte varer. Hvis en fejl betyder, at ordren ikke kan gennemføres på de viste vilkår, kontakter vi kunden hurtigst muligt. Hvis ændringen er væsentlig eller gør ordren dyrere end forventet, har kunden ret til at annullere ordren. 
                                                  • Vi forbeholder os ret til prisændringer, force majeure, afgiftsændringer, valutaændringer og udsolgte varer. 
                                                  • Ved force majeure kan vi vælge at hæve handlen eller levere varen, når hindringen ophører. Vi er ikke ansvarlige for tab ved manglende levering som følge af force majeure. 

                                                        Materialer, brugsspor og vedligeholdelse 

                                                        Størstedelen af Råt&Godts produkter er produceret i træ eller andre materialer med tidligere anvendelse. Da træ er et levende materiale, kan produkterne patinere, og der kan over tid forekomme revner og sprækker. Overfladebehandling og beskyttelse mod vind og vejr kan forlænge materialernes levetid. 

                                                        Råt&Godts produktion er tæt forbundet med vores socialfaglige arbejde med unge og borgere på kanten af arbejdsmarkedet. I enkeltstående tilfælde kan dette påvirke produktionstiden. Hvis det sker, informerer vi kunden hurtigst muligt. 

                                                        Gavekort og tilgodebevis 

                                                        Gavekort og tilgodebevis kan benyttes i 3 år fra udstedelsesdatoen. 

                                                        Udlejning af brugte byggematerialer 

                                                        • Du kan leje brugte byggematerialer hos Råt&Godt. Leje koster 33 % af varens pris. Ved leje betaler du fuld salgspris ved afhentning og får 67 % refunderet ved tilbagelevering.
                                                        • Varer skal returneres i samme stand som ved udlevering. 
                                                        • Lejeren bærer ansvar for varerne under lejeperioden og afholder transportudgifter. 

                                                            Fortrydelsesret og returnering 

                                                            • Som forbruger har du som udgangspunkt 14 dages fortrydelsesret ved onlinekøb.
                                                            • Fortrydelsesfristen starter dagen efter, du har modtaget varen. Hvis fristen udløber på en helligdag, lørdag eller søndag, forlænges fristen til den følgende hverdag. 
                                                            • Specialfremstillede varer og varer, der er produceret eller tilpasset efter kundens specifikke ønsker, er undtaget fra fortrydelsesretten. Det kan fx være varer produceret efter særlige mål, farver, materialevalg, overfladebehandling eller anden individuel tilpasning. 
                                                            • Varer, der produceres til ordre uden individuel tilpasning, kan efter omstændighederne være omfattet af fortrydelsesretten. Hvis en vare er undtaget fra fortrydelsesretten, vil det fremgå af produktsiden, ordrebekræftelsen eller den konkrete aftale. 
                                                            • For rest-, genbrugs- og 2. sorteringsmaterialer gælder, at almindelige visuelle afvigelser, patina, brugsspor, knaster, farvevariationer og lignende ikke i sig selv udgør en mangel, når det er oplyst som en del af varens karakter. Dette begrænser ikke den lovbestemte reklamationsret for forbrugere. 
                                                            • Informér os om fortrydelse via standardfortrydelsesformularen (https://forms.office.com/e/tmjNG93TD9)  eller via mail til vaerksted@raatoggodt.dk. 
                                                            • Ved fortrydelse skal varen returneres senest 14 dage efter, at du har meddelt os, at du ønsker at fortryde købet. 
                                                            • Kunden afholder selv returforsendelsesomkostninger, medmindre andet er aftalt. 
                                                            • Varen skal returneres forsvarligt emballeret til Råt&Godt ApS, Hjulmagervej 58, 9000 Aalborg. 
                                                            • Hvis varen er beskadiget eller har mistet værdi som følge af unødig håndtering efter modtagelsen, hæfter kunden for værdiforringelsen. 
                                                            • Tilbagebetaling sker inden for 14 dage efter, at vi har modtaget meddelelse om fortrydelse. Vi kan tilbageholde tilbagebetalingen, indtil varen er modtaget retur, eller kunden har fremlagt dokumentation for at have returneret varen. 
                                                            • Køb af standplads til et konkret arrangement er ikke omfattet af den almindelige 14 dages fortrydelsesret. Hvis du bliver forhindret i at deltage, bedes du kontakte os hurtigst muligt. Eventuel refundering eller overdragelse af standplads aftales konkret og afhænger af tidspunktet for afbestilling. 

                                                                                  Reklamationsret 

                                                                                  • Der ydes reklamationsret på mangler efter købelovens regler. For forbrugere betyder det som udgangspunkt, at der er 24 måneders reklamationsret. 
                                                                                  • Reklamationsretten dækker ikke fejl, skader eller slitage, som direkte eller indirekte er opstået som følge af forkert brug, manglende vedligeholdelse, vold, uautoriseret indgreb eller almindelig slitage. 
                                                                                  • Ved reklamation skal der fremvises betalingsdokumentation, fx bon eller faktura, hvoraf det fremgår, hvornår varen er købt. 
                                                                                  • Eventuel reklamation over mangler skal ske inden for rimelig tid efter, at kunden har opdaget manglen. Kunden bedes beskrive og på forlangende vise, hvori manglen består. 
                                                                                  • Hvis reklamationen er berettiget, refunderer Råt&Godt rimelige fragtomkostninger. Varen skal altid sendes tilbage i forsvarlig emballage. Husk at få en kvittering for fragten, så vi kan tilbagebetale denne. 
                                                                                  • Hvis reklamationen er berettiget, betyder det, at kunden afhængigt af den konkrete situation kan få varen repareret, ombyttet, pengene tilbage eller et afslag i prisen. Råt&Godt vurderer i første omgang, hvordan reklamationen bedst udbedres. 

                                                                                            Klageadgang 

                                                                                            Ønsker du at klage over dit køb, skal du rette henvendelse til vaerksted@raatoggodt.dk. Vi tilstræber at finde gode løsninger for alle kunder. Hvis det ikke lykkes, kan der indgives klage til relevante nævn på området, såfremt betingelserne herfor er opfyldt. Se nærmere på www.forbrug.dk. 

                                                                                            Copyright 

                                                                                            Alle produktbilleder på https://www.raatoggodt.dk, https://webshop.raatoggodt.dk og tilhørende undersider tilhører Råt&Godt ApS, medmindre andet er angivet, og må kun benyttes i kommercielt øjemed med skriftlig tilladelse fra Råt&Godt. 

                                                                                            Ovenstående accepteres ved godkendelse af købsbetingelserne.