SEBASTIAN – plantekasse med tekstilbetræk
SEBASTIAN – plantekasse med tekstilbetræk
2 på lager
Tilgængelighed for afhentning kunne ikke indlæses
SEBASTIAN er en mobil plantekasse, udviklet til indretning af kontorer, fællesrum og offentlige miljøer, hvor planter både skal bidrage visuelt og fungere som rumdeler eller afskærmning.
Plantekassen står på hjul og er nem at flytte og omplacere efter behov. Det enkle og rolige design giver planterne plads til at fylde i rummet og skabe kontrast, struktur og grønne zoner uden at dominere omgivelserne.
Tekstilbetrækket giver et blødere udtryk end traditionelle plantekasser og er velegnet til rum, hvor akustik og taktile overflader spiller en rolle. Overfladen er robust og egnet til daglig brug i professionelle miljøer.
Materialer og ansvarlig produktion
Plantekassen er fremstillet af rest-, overskuds- og genbrugsmaterialer fra vores egen produktion og samarbejdspartnere. Det gælder blandt andet genbrugt flamingo, overskudstekstil og genbrugte spånplader. Valg af materialer tager udgangspunkt i tilgængelige ressourcer og deres videre anvendelse i nye produkter.
Hvert produkt er håndlavet og har sit eget udtryk, som afspejler materialernes tidligere brug og variation.
SEBASTIAN produceres hos Råt&Godt i samarbejde med unge i STU‑forløb, borgere i beskæftigelsesforløb samt medarbejdere i fleksjob. De indgår aktivt i produktionen og arbejder med håndværk, materialeforståelse og samarbejde som en del af deres forløb.
Tilrettelæggelsen af produktionen tager hensyn til disse rammer og bygger på tydelige processer, gentagelser og støtte, så produktionen både skaber stabile produkter og meningsfulde arbejdsopgaver.
Praktisk information
- Leveres usamlet
- Kan samles af én person uden brug af værktøj
- Mulighed for specialmål og overfladebehandling efter aftale
Se videoen her på siden for samlingsvejledning og produktdetaljer.
Produkter kan laves i specialmål og overfladebehandles til det ønskede udtryk. Kontakt os og lad os drøfte produktionen af dit unikke produkt.
Lagervarer leveres som udgangspunkt inden for 14 dage. Mange af vores varer produceres på bestilling med en standardproduktionstid på 6–8 uger. Ved bestillingsvarer hæves betalingen, når vi behandler ordren og igangsætter produktionen. Ved eventuelle forlængede leveringstider kontakter vi jer hurtigst muligt med en opdateret tidsramme.
Del eller send produkt

Er du på udkig efter et speciallavet møbel eller indretningsprojekt lavet i rest- og genbrugsmaterialer?
Så står Råt&Godts tømrere, snedkere og smede i samarbejde med unge fra kanten af arbejdsmarkedet parate til at hjælpe med at finde den rette løsning.
Kontakt vores værksted for et uforpligtende tilbud.
Tlf.: (+45) 77 77 06 06
Email: vaerksted@raatoggodt.dk
Du er også altid velkommen til at besøge os i værkstedet og butikken i den gamle togremise for enden af Hjulmagervej – i hjertet af Aalborg.
Råt&Godt – fordi mennesker og materialer fortjener en chance til