Hr. Råt & Fru Godt
Symboler på Råt&Godts vision om cirkulær økonomi, socialt ansvar og fokus på genbrugsmaterialer.
Maskotterne er udviklet i samarbejde med Magasin, og du kan se og købe dem i Råt&Godts lokaler. De er oplagte til julegaver, værtsgaver, fødselsdagsgaver og firmagaver (kan specialdesignes ved større ordrer).
Genbrug af brugte juletræer
Maskotternes rejse starter Råt og ender med Godt og er lavet af gamle juletræer indsamlet fra borgere i vores lokalområde. Danske juletræer er med til at reducere CO₂-udslippet: et træ optager 18 kg. CO₂ i dets levetid. Under produktion, transport og bortskaffelse udledes ca. 16 kg. forurenende CO₂ i atmosfæren. Dermed optages der 2 kg. mere CO₂, end der forurenes og frigives. Ved at genbruge juletræerne, og dermed undgå bortskaffelsen, reducerer vi CO₂ udslippet yderligere. På den måde er maskotterne et af vores bæredygtige tiltag.